Page 6 - Kirkebladet nr 4-21
P. 6

ORD FRA PRÆSTEN



                                                   venter! Vi moderne mennesker kan til ti-
                                                   der have det svært med ventetid – vi er
                                                   ikke lige just begejstret for den. I produk-
                                                   tivitetssamfundet handler det om effekti-
                                                   visering og mest nyttigt udbytte af tiden.
                                                   Ventetid bliver set som lig med spildt tid.
                                                   Måske fordi det er et tidsrum, vi ikke selv
                                                   behersker?

                                                   Inden for det religiøse univers er det at
                                                   vente en vigtig del af livet. Håb er tæt for-
                                                   bundet med at vente. Forventningstid er
              November, november, november. I skri-  en håbefuld proces. Ventetid kan rumme
              vende stund står november for døren. De   en modningstid, hvor der sker vækst og
              blussende appelsingule og røde farver på   modning, der er usynlig for øjet. Det at
              træerne er afløst af nøgne træer. Efteråret   vente viser hen til, at selv om man ikke
              går på hæld og vinteren står for døren.   lige kan få øje på ting, kan de sagtens
              Det kan også mærkes, og vi pakker os   være virkelige. Der er mange dage, som
              bedre ind i takt med at kulden og blæsten   efteråret består af, hvor man kan kede
              tager til. Tiden føles som en ventetid, ikke   sig. En hverdag sluger den næste, man får
              forberedelsestid som i adventstiden, men   snue og lægger sig syg og livet bliver sat
              reel ventetid. Derfor kan denne del af   på pause. Og måske en tiltrængt pause,
              året føles langstrakt. Henrik Nordbrandt   hvem ved! Er Gud til hverdagsbrug, så er
              skriver i sit digt om årets 11 måneder:   han også her. At kede sig kan være med
                                                   til at ryste posen og lader noget nyt pible
              ”Året har 16 måneder: november, decem-  frem. Nye idéer og nye veje. At kede sig
              ber, januar, februar, marts, april, maj,   kan være sundt. Det betyder, at der ikke
              juni, juli, august, september, oktober, no-  er noget, der distraherer, afleder op-
              vember, november, november, november.”   mærksomheden,  så  man  bedre  kan  får
                                                   øje på det grundlæggende ved at være
              Og der er måske noget om det. Tiden gi-  til. Ventetiden kan være frugtbar. Guds
              ver associationer til en ridset plade, der   gaver kommer nogle gange, mens vi utål-
              gentager sig selv i det samme spor om og   modigt venter (på noget helt andet). Tag
              om igen. Vi venter på jul, på at åbne den   mod til dig og tør være i stilheden under
              første låge i julekalenderen, vi venter på   mantraet november, november, novem-
              lyset, på at det skal blive weekend. Vi ven-  ber. God ventetid!
              ter på at blive hentet, på at mor er færdig
              på Facebook, på at ens ven kan lege. Vi                    Sognepræsten




              6 Kirkebladet – Harte Kirke
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11