Page 13 - Kirkebladet nr 1-22

fra og bliver mødt af englens forunderlige: er overvindelse af det mørke, man kan blive
Frygt ikke, Jesus fra Nazaret den korsfæ- fanget i, eller kan fange sig selv i. Når man
stede, han er opstået, han er ikke her. I dybest erfarer, at man stadigvæk tør tro på
den forstand går der en direkte linje mel- sandheden, selvom man har været ude på
lem Jesus og Peter på søens dybe vand og dybt vand, ude i noget klovneri og i noget
påskemorgens tomme grav. Her sættes modsætningsfyldt, så er der opstandelse i
hele vores liv og døden med et i helt nyt luften. Med påskens opstandelse gives vi et
lys. Du er ikke kun det, du selv er i stand nyt syn på det at være menneske. Du er ikke
til at præstere og yde og gøre og lære. kun det, du selv er i stand til at præstere og
yde og gøre og lære. Du er også det, du er i
Januardagene bliver lysere og lysere og det kraft af den Gud, der rækker hånden frem
mærkes, at foråret er i vente. Mørket jages for at frelse dig, den Gud der sætter livet til
på flugt. Vintergækkerne i haven gør en for at frelse dig uanset hvor lille eller skrø-
smuk opstand mod vinteren og melder en belig din tro så er. For sådan er det at være
ny begyndelse, en nyskabelse af naturen, menneske, der er ingen af os der undgår at
livets sejr over døden. De står der som et komme i modvind, der er ingen af os, der
stormende påskebudskab. Ny begyndelse, kommer tørskoede gennem et menneskeliv.
en nyskabelse af naturen, livets sejr over
døden er ligeledes påskens store temaer. Vintergækken spirer frem over alt, og gør
Men ved denne højtid er det ægget, der sin lille opstand imod kulde og blæst. Og
har en særlig plads. Ægget er siden den denne januardag er den en stormfuld på-
tidligste kristendom blevet brugt som skehilsen. Den indgyder håb og minder
symbol på opstandelsen. Æggeskallen ser om en tro på en ny begyndelse, en nyska-
død og livløs ud som graven. Men inden i belse af naturen, livets sejr over døden.
skallen bryder et nyt liv frem, ligesom Je-
sus brød ud af grav og død, da han opstod Med påsken i horisonten må vi frimodige
påskemorgen. Opstandelsestro gælder tro på, at Gud kommer os i møde, også
om at tro, selv om man ikke kan se. Be- når vi er i modvind, vi må tro på den Gud,
tyder, at man kan se omgivelserne på en der holder fast, også når vi er kommet ud
ny måde. Netop det, at se omgivelserne på dybt vand. Samtidig må vi også igen og
på ny måde er det miraklet. Vandgangen igen vove os ud, hvor vi ikke ved, hvilken
og påskemorgens opstandelse fra de døde vej det går, i tillid til, at selv om vi fejler
er naturstridige og mirakler. Og jo, vi kan eller ender med en fiasko eller kæntrer, så
fokusere på det naturstridige. Men gør vi er der en Gud, der bærer over og bærer
det, tror jeg, at vi kommer til at overse det med. Det gælder for hver eneste af os, og
væsentlige og det grundlæggende: Hvad det gælder for os som kristen kirke.
er det at være menneske?
God påske.
Man kan være blind og være klarsynet, og
man kan have perfekt syn og være blind. Sognepræst
Vandgangens og påskens virkelige mirakel Frida Marjunardottir Thomsen

Kirkebladet – Harte Kirke 13