Page 29 - Harte Nyt 1-26

HARTE KIRKE OG KIRKECENTER //

jeg, hvordan mennesker viste forståel- gæld – eller hjælp – kun gives til dem,
se, trådte til og hjalp. Jeg havde en fø- der “fortjener” det. Og fordi vi kender Vi skaber sammen
lelse af at være båret igennem ugen af historien til ende, kan det føles, som om
andres omsorg. Og det fyldte mig med Peter og Judas har gjort sig fortjent til – og styrken er
stor taknemmelighed. Men sjovt nok også den gæld, deres handlinger og fodvask-
af en overraskende følelse af ubehag. Jeg ningen skaber. Men det har de ikke. vores forskellighed
stod i gæld til dem. Ikke økonomisk, men Jesus vasker deres fødder netop på
menneskeligt. Og netop dér begyndte jeg grund af deres menneskelige svaghed
at forstå, hvordan det er at bære gæld og fejl – ikke på trods af dem. Evangeliet
og afhængighed som noget naturligt og viser, at Guds handlinger og kærlighed ikke
ikke som noget, der begrænser, men som følger vores menneskelige regnskab eller
noget, der forbinder os mennesker, et idé om fortjeneste. Gæld og tjeneste skabes
vilkår for det at være et menneske. ikke som belønning for dyder. De skabes
som et udtryk for, at fællesskabet og kærlig- FORMANDEN
Midt i denne erfaring læste jeg Iben Krog- heden altid går foran for alt andet.
dals salme ”Aleneste mig i det hele,” og
den ramte mig dybt. Salmen sætter ord på Peter protesterer. Han vil ikke have, at HAR ORDET
noget, jeg sjældent tør sige højt: længslen Jesus vasker hans fødder. Han vil klare
efter retning frem for mere frihed. sig selv. Han vil ikke stå i gæld. Netop dét
– ønsket om at stå uafhængigt, uden at BETINA WETTENGEL
“ Og skænk mig din dybe tallerken skylde nogen noget – genkender jeg fra // FORMAND HARTE KIRKE
jeg ikke skal opfinde selv min egen hverdag. Peter bliver et billede
en lov, jeg kan hvile mig under.” på det menneske, der forstår frihed som
uafhængighed, et menneske mange af os Et nyt kirkeår begyndte 1. søndag i
Om ikke hele tiden at skulle opfinde me- kan spejle os i. Men påskens fortælling vi- advent, og i Harte Kirke har vi sam-
ning, retning og mål alene. Og sammen ser, at der findes en anden frihed. En frihed, tidig konstitueret os på ny. Jeg vil
med det begyndte påskens fortællinger der kan tage imod, lade sig tjene og bære gerne sige tak til menighedsrådet
pludselig at tale til mig. Måske var det en gælden – ikke alene – men i fællesskab. for tilliden og for valget af mig som
fordel, at mit hoved allerede var nået frem formand – og en særlig stor tak til
til påske, før resten af mig fulgte med. I Getsemane have, hvor Jesus beder til Kris for at fortsætte som næstfor-
For netop i mødet med det pres og den Gud, aftenen før korsfæstelsen langfre- mand. Jeg glæder mig til stille og
afhængighed, som ugen gjorde synlig, dag på Golgata, bliver spørgsmålet om roligt at træde ind i den nye rolle og
åbnede teksterne sig på en ny måde. frihed og skyld endnu tydeligere. Jesus bidrage til hverdagen i Harte Kirke
beder om at slippe for det, der venter i tæt samarbejde med menigheds-
I kristendommen er skyld nemlig ikke kun ham. Han tøver. Han er bange. Og alli- rådet og vores engagerede medar-
noget, der handler om overtrædelser og gevel vælger han, uden at han tvinges til bejdere.
fejl. Skyld hænger tæt sammen med gæld, det. Han vælger at give afkald på livet, og
ikke som et noget for noget-princip, men det sker i frihed. Han hengiver sig til no- December måned stod igen i ju-
som det at stå i relation til andre og have get, der er større end ham selv. lefredens tegn. Vi havde en dejlig
modtaget noget, man ikke selv har skabt. juleafslutning sammen med Harte
At skylde er derfor ikke kun et problem, Påsken fortæller ikke om et liv, hvor gæld Skole, familie- og børnegudstjene-
der skal løses; det er også et grundvilkår og skyld ophæves, så vi kan stå uafhæn- ste samt en stemningsfuld, rytmisk
ved at være menneske. gigt tilbage. Den fortæller om en anden julegudstjeneste med vokal af Kir-
form for frihed. En frihed, der tør tage stine Gedde og Nicholas Topp på
Jeg tror, det er derfor, skærtorsdags for- imod. En frihed, der kan bære gælden, guitar. Året blev rundet smukt af
tælling om Jesu fodvaskning rammer mig ikke alene, men i fællesskab. med vise ord fra Frida og en velbe-
særligt stærkt netop nu. Midt i en uge, søgt nytårsgudstjeneste med bobler,
hvor jeg oplevede hjælp, afhængighed Måske er det derfor, påsken trænger sig kransekage og nytårsknald.
og den taknemmelighedsgæld, der følger på allerede nu. Midt i januar. Midt i plan-
med, blev teksten levende på en ny måde. lægningen. Midt i følelsen af at være et Nu ser vi frem mod 2026 med ny
Her knæler Jesus og vasker disciplenes skridt foran sig selv. Fordi den minder os skaberenergi og en aktivitetskalen-
fødder. Også Judas’ og Peters fødder om, at livet ikke leves som et regnestykke, der, der byder på musik, kreativitet,
vasker han. Judas, som senere vil forråde der skal gå op, men som et fællesskab, stilhed og endnu mere samvær. Det
Jesus. Og Peter, som senere vil komme til hvor vi bærer hinanden. For mig blev er kun muligt takket være aktivi-
at fornægte Jesus. Fodvaskningen er en det ikke bare en tanke, men en konkret tetsudvalget og de mange hjælp-
handling, der sætter alle i gæld. Ikke fordi erfaring. En erfaring af, at frihed ikke altid somme frivillige, som vi er dybt
de har gjort sig fortjent til den, men netop handler om at klare sig selv, men om at taknemmelige for. Jeres engage-
fordi de ikke har. høre til. En slags frihed til fællesskab. ment og opbakning gør det muligt
at gennemføre de mange aktiviteter
Vi tror ofte, at man skal gøre sig fortjent, God påske, et godt forår – og en rigtig god og skabe et levende og åbent fæl-
før man kan modtage noget. Vi tror, at sommer. lesskab i og omkring Harte Kirke.

HARTE NYT // FEBRUAR 2026 // 29